
KØBENHAVN: Dialog og inddragelse kommer ikke nødvendigvis af sig selv og indimellem må kommunen gribe til utraditionelle metoder for at få borgerne i tale, oplyser Socialforvaltningen.
Formålet er at skabe opmærksomhed om Vesterbroplanen, der skal afhjælpe nogle de meget synlige sociale problemer på Vesterbro. For eksempel hjemløse, stofmisbrugere og prostituerede, som nogle steder er meget dominerende i gadebilledet.
Til lejligheden fik Thomas Lund fremstillet farvestrålende plakater og sandwichskilte, der skulle vække beboernes nysgerrighed. Men efter fem dage i marken har Thomas Lund måttet konstatere, at det ikke er så ligetil, at få opmærksomhed på Vesterbro.
- Folk strømmer altså ikke til for at høre om Vesterbroplanen, bare fordi man stiller sig op med en stor plakat, fortæller Thomas Lund.
Vesterbroerne vil have handling
Thomas Lund har derfor været nødt til at være meget opsøgende for at komme i dialog med de forbipasserende. Det er hans indtryk, at den vigende interesse til dels skyldes, at folk har fået nok af at snakke om problemerne. De vil hellere se noget handling.
- Jeg tror, vesterbroerne synes, emnerne i Vesterbroplanen er ved at være uddebatteret, siger Thomas Lund og nævner fixerummet som eksempel:
- På nær et par stykker, så sagde alle, at det selvfølgelig bare skal oprettes med det samme.
Turen rundt på Vesterbro har ikke givet flere høringssvar via hjemmesiden, som ellers var et delmål. Alligevel mener Thomas Lund, at det har været anstrengelserne værd, at få en snak med tilfældige beboere. Han har personligt fået nuanceret sit indtryk af bydelen:
- Hvor jeg næsten troede, at Vesterbro stod på glødende pæle og de sociale konflikter var ved at eksplodere, har jeg nu fået et mere afdæmpet, måske realitetskorrigeret, billede af de sociale problemer på Vesterbro.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.