Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Folk omgås lige så mange som før nedlukning i december

KORT NYT20. APR 2021 6.49
TEMA: Corona

Danskerne begynder stille og roligt at omgås flere mennesker, viser den seneste Hope-rapport, som følger folks adfærd under coronaen. Lige nu ser vi ifølge studiet i gennemsnit lige over fem personer dagligt uden for husstanden. Det er på niveau med i december, inden restriktionerne blev strammet for at inddæmme smitten, der spredte sig hurtigt i samfundet.

- I sommer så vi ti personer uden for husstanden. Så vi er et stykke fra en mere fri tilværelse, som vi havde i sommer, siger professor i statskundskab Michael Bang Petersen, Aarhus Universitet, som leder projektet.

Han fortæller, at der ikke er lavet studier af, hvor mange personer danskerne i gennemsnit ser dagligt under mere normale omstændigheder. Men udenlandske tal har sjusset sig frem til, det kan være omkring 12 personer, siger han.

Ritzau