Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Første elektroniske babyer i Aarhus

Fra i dag er alle afdelinger på Aarhus Universitetshospital gået over på den elektroniske patientjournal MidtEPJ
19. MAR 2012 14.08

MIDTJYLLAND: Lille Josefia på 4.350 g kom til verden ved kejsersnit kl. 10.02 på Aarhus Universitetshospital. Hun er en af de første babyer, der er blevet født efter at fødegangen er gået over på den fællesregionale, elektroniske patientjournal MidtEPJ, oplyser regionshospitalet.

I dag er alle Aarhus Universitetshospitals afdelinger i Skejby rullet over på MidtEPJ - tilsammen 2.500 brugere. Dermed har alle afdelinger på Aarhus Universitetshospital tager journalen i brug.

Den store fordel ved MidtEPJ er, at alle data om en patient er samlet på ét sted – bl.a. prøvesvar, medicinering og behandlingsvalg. Og både læger, sygeplejersker, lægesekretærer, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle kan bruge den samme journal – på samme tid.

- Den fulde elektroniske patientjournal giver os nye muligheder for at forbedre patientsikkerheden, patientforløbene og arbejdsgangene på hospitalet, siger Gert Sørensen, hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital.


Den første EPJ-baby Josefia og hendes familie på Aarhus Universitetshospital (Foto: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital).