AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Første borgerforslag når til politisk behandling i Viborg

KORT NYT
26. JAN 2026 7.25

VIBORG: For første gang skal byrådet i Viborg behandle et politisk dagsordenspunkt, der direkte kommer fra borgernes hånd, oplyser kommunen. Siden sidste forår har det været muligt for borgerne i kommunen at sætte sager på den politiske dagsorden, og det er nu lykkedes. Derfor skal det nye byråd i Viborg den 25. februar drøfte, hvorvidt der skal etableres en fodgængerovergang på Brunshåbsvej. 

- Det her er præcis hele pointen med borgerforslagene. Når et forslag engagerer og samler den nødvendige opbakning, så tager vi stilling til det politisk. Det bliver spændende, når vi skal drøfte et konkret borgerforslag i byrådet, siger borgmester Katrine Fusager Rohde (V).

Ordningen med borgerforslag er indført som et toårigt forsøg. Alle borgere, der er fyldt 16 år, kan stille et borgerforslag eller støtte et eksistererende forslag. For at et forslag kan komme til politisk behandling, skal det samle mindst 600 støtter inden for seks måneder. Siden ordningen blev indført, er der oprettet 13 borgerforslag i alt, som handler om alt fra at etablere en cykelsti, droppe indkøb af turbokyllinger, ansætte en stadsarkitekt, og at kommunen skærper reglerne for høns i byzonen.

esl 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/foerste-borgerforslag-naar-til-politisk-behandling-i-viborg

GDPR