Socialministeriet igangsætter ny informationskampagne over for lejere, der er i risikogruppen for at miste deres lejemål, fordi de ikke får betalt huslejen til tiden.
I disse dage igangsætter Socialministeriet informationskampagnen 'Har du tjek på huslejen?'. Kampagnen giver lejere råd om betaling af husleje, og hvad kommunen og almene boligselskaber kan hjælpe med.
Kampagnen oplyser blandt andet om de initiativer, som Folketinget har vedtaget for at hjælpe lejere med økonomiske vanskeligheder, og som ikke får betalt huslejen rettidigt.
Den nye lovgivning forpligter boligselskaberne og kommunerne til i langt højere grad at gribe ind, hvis en lejer er på vej til at blive sat ud.
Eksempelvis skal den almene boligorganisation underrette kommunen, når en lejer ikke har betalt sin husleje, og boligselskabet ender med at sende sagen til fogedretten.
Socialminister Benedikte Kiær: - Vi ved fra undersøgelser, at tre ud af fire, som sættes ud af deres bolig har haft svært ved at styre deres økonomi. Det er mit håb, at kampagnens råd kan hjælpe lejerne også i forhold til, hvordan man kan få den rette hjælp hos kommunen eller boligselskabet.
Kampagnen oplyser også om vigtigheden af at læse alle breve fra boligselskabet, og om hvad der sker, hvis en udsættelse ikke kan undgås.
Socialministeriet sender pjecer og plakater ud til almene boligselskaber, hvor viceværter, afdelingsformænd og andre lokalt ansatte kan hænge plakaterne op og dele pjecerne ud. Ligeledes vil materialet kunne findes hos kommunerne, i jobcentre, etniske netværk, væresteder og organisationer. Pjecen udsendes også sammen med breve fra landets fogedretter.
Pjecen findes også på arabisk, urdu, tyrkisk og somali.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.