dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

FOA melder om stor stigning i børne-underretninger

Antallet af underretninger om mistrivsel hos børn er steget, men der er lang ventetid på at få hjælp, melder FOA.
3. DEC 2021 11.48

Tidlig indgriben og underretning er afgørende, når fagpersoner eller borgere mistænker mistrivsel hos et barn. Og antallet af underretninger er stigende, oplyser FOA. 

Men der går lang tid, fra det pædagogiske personale observerer et problem, til barnet og familien får hjælp. Fx går der i gennemsnit 4,6 måneder, før barnet får hjælp af PPR. Det viser en ny rapport, analysevirksomheden Bureau 2000 har udarbejdet for FOA.

En tredjedel melder ifølge analysen, at der går et halvt år. Det går direkte imod alle ambitioner om en tidlig indsats, lyder det fra pædagogisk sektorformand, Kim Henriksen.

- For børn er fire, seks og otte måneder ekstremt lang tid at vente. Imens kan problemet vokse sig større og blive sværere at løse, og det system, der skulle hjælpe børn, der måske oplever svigt i hjemmet, ender med selv at svigte dem, siger han. 

Ifølge rapporten var der i 2015 underretninger om 3,3 pct. af de 0-5-årige. Det var i 2020 steget til 4,4 pct., svarende til 16.256 børn. Stigningen kan ifølge formanden skyldes den øgede opmærksomhed på pligten til at underrette.

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/foa-melder-om-stor-stigning-i-boerne-underretninger

GDPR