
En ny undersøgelse, som AE Rådet har lavet for FOA, viser, at 58 pct. af alle efterlønnere er kvinder. Der er flere ufaglærte blandt de kvindelige efterlønnere end blandt de mandlige - og flere af kvinderne var arbejdsløse, da de gik på efterløn.
- Det er i høj grad et generationsspørgsmål. Tidligere var kvinderne ikke så godt med uddannelsesmæssigt. Det ændrer sig selvfølgelig med tiden, og det er en af grundene til, at vi forventer færre vil bruge efterlønnen i fremtiden, siger forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen.
Han peger også på en anden grund til, at kvinderne bruger ordningen mere; kvinder er generelt yngre end deres ægtefæller.
- En del af kvinderne vælger at gå på efterløn, når deres ægtefælle stopper med at arbejde, for at få noget tid sammen. Det kan lyde hårdt at sige det, men mænd dør ofte først. Særligt de dårligst lønnede mænd lever meget kortere end gennemsnittet, så der kan være god mening i at sørge for at få nogle år sammen.
Til mændendes fordel
Kort sagt lyder budskabet fra FOA's forbundsformand Dennis Kristensen; Hver gang regeringen giver gaver ud, så giver den til mændene. Og hver gang regeringen strammer reglerne, så går det mest ud over kvinderne.
- Der er en temmelig overset ligestillingsvinkel på hele efterlønsdebatten. En afskaffelse vil gennemsnitligt ramme kvinderne hårdest, mens fx. skattelettelser og skattereform har været til mændenes fordel, fordi de tjener mest i gennemsnit, siger han.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.