dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

FOA: Flere på fuldtid kan sikre ældreplejen

Der ligger guld på gaden, og kommunerne skal bare samle det op, mener sektorformand Mona Striib om potentialet i flere sundhedsansatte på fuldtid.

Sundhedspersonalet i kommuners ugentlige arbejdstid svinger mellem 32 timer som det højeste i Aalborg til 25 timer i Fredensborg Kommune. Landsgennemsnittet ligger på 27,5 timer, og ifølge FOA er 18 pct. af fagforeningens medlemmer klar til at rykke op på fuldtid. Derfor ligger der guld på gaden, som kommunerne bare skal samle op, som forbundsformand Mona Striib formulerer det. 

- Det vil reducere rekrutteringsudfordringerne markant. I en tid hvor kommunerne skriger på arbejdskraft, lyder det virkelig som en no-brainer at udnytte de muligheder, der allerede er der. Det vil også være med til forbedre kvaliteten, fordi det skaber en højere grad af gennemgående personale. Jeg synes bare, de skal tage sig sammen og komme i gang, siger Mona Striib.

Knap 64.000 månedslønnede ordinært ansatte social- og sundhedsmedarbejdere i kommunerne er på deltid. Det svarer til mere end otte ud af ti på området. Med udsigt til yderligere 160.000 flere ældre over 80 år frem mod 2030 bør kommunerne lære af hinanden, mener Mona Striib.

- Der bliver allerede gjort meget godt rundt omkring. Det handler også om at tilrettelægge arbejdet bedre. Social- og sundhedsarbejde er hårdt arbejde, og de konstante nedskæringer har presset arbejdsmiljøet. Vi skal sørge for forhold, der betyder at man kan holde til at være på fuld tid. Det giver mere kvalitet i ældreplejen. Både for borger og ansat.

Se flere tal på området i FOA-notat.

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/foa-flere-paa-fuldtid-kan-sikre-aeldreplejen

GDPR