DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

FOA beskylder Kolding for usandheder - dom udskudt

KORT NYT22. JUN 2021 9.55

KOLDING: Der kommer til at gå flere måneder, før en strid i Kolding om videoovervågning af hjemmehjælpere kan blive afgjort i Arbejdsretten. En påstand fra FOA betyder nemlig, at der skal indkaldes nye vidner i sagen. Det skriver JydskeVestkysten.

Sagen handler om, hvorvidt hjemmehjælpere kan nægte at arbejde i et hjem, hvor borgerens mand har opsat kameraer, der optager deres hjælp til hustruen. Et retsmøde i fredags skulle have været det sidste før dom, men FOA's advokat begærede retssagen udsat, fordi dommerne afviste at tage et nyt bilag med i sagen så sent.

Bilaget er et notat fra en telefonsamtale, hvoraf det ifølge FOA fremgår, at Arbejdstilsynet ikke kan genkende kommunens referat af, hvordan tilsynet har udlagt reglerne for, hvad hjemmehjælperne må tåle. Derfor ønsker FOA at få medarbejderen fra Arbejdstilsynet indkaldt som vidne, og dermed er der ikke udsigt til dom foreløbig.

ak