dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Flertal ønsker lavere afgifter på biobrændsel

Tre ud af fire danskere vil have sænket prisen på biobrændsel. SF foreslår dyrere benzin og billigere miljøvenligt brændsel
18. APR 2006 7.18
Næsten tre fjerdedele af befolkningen er parat til at sætte afgiften på bio-brændstof ned, mod at afgifterne hæves på andre områder, skriver Ugebrevet Mandag Morgen.

Dermed er et flertal imod regeringen, som hidtil har afvist at lette afgifterne på bio-brændstof eller give tilskud til den spirende industri, der fremstiller det miljøvenlige brændstof.

Danske forskere ved meget om at lave brændstof af biologisk materiale som sukkerroer, korn og halm. De er ligefrem førende på verdensplan.

SF?s skatteordfører, Morten Homann, foreslår nu en afgiftsnedsættelse af biobrændstof ? finansieret af en forøget benzinafgift.
- Der bliver mindre og mindre billig olie, og CO2-forureningen fra trafikken stiger år for år. Derfor er det helt indlysende, at vi skal satse mere på biobrændstof indtil mere moderne teknologier kan overtage. Danmark kan få en førerposition inden for biobrændstof, men regeringen og skattestoppet står i vejen. SF vil derimod nedsætte afgiften på biobrændstof for at kickstarte produktionen og forbruget. Pengene skal findes ved en mindre afgiftsforhøjelse på benzin og diesel, siger Morten Homann.
- Vi skal turde satse på fremtidens mere miljøvenlige teknologier. Gør vi det, er jeg helt sikker på, at investeringen betaler sig mange gange igen i form af bedre miljø og tusindvis af arbejdspladser. Danmark har tidligere vundet en global førerposition ved at turde satse på vindenergi. Nu skal vi gentage eventyret med biobrændslerne.´cgt/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flertal-oensker-lavere-afgifter-paa-biobraendsel

GDPR