Flertal freder Hjort Frederiksen i lækagesag
Søren Pape Poulsen tilslutter sig resten af blå blok og Enhedslisten, som alle har afvist at ophæve Claus Hjorts immunitet, hvis kun partiformænd kan få indblik i tiltalen.
Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix

Flertal freder Hjort Frederiksen i lækagesag

De Konservative og løsgænger Orla Østerby følger resten af blå blok, og dermed er der flertal imod at ophæve Hjort Frederiksens immunitet. Tiltale kan dog rejses efter næste valg.
19. MAJ 2022 9.52

Et flertal i Folketinget vil stemme nej til at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet, så længe ikke alle folketingsmedlemmer kan få indblik i tiltalen.

Det står klart, efter at både Den Konservative gruppe og Orla Østerby, som forlod partiet i december 2020 og nu er løsgænger, torsdag formiddag har meddelt, at de ikke kan stemme for.

Beslutningen har ikke været nem, siger K-formand Søren Pape Poulsen efter et gruppemøde torsdag morgen.

- Jeg har indstillet til, at i sidste ende hverken kan eller vil jeg bede folkevalgte medlemmer af Folketinget om at stemme for noget, de ikke ved. Lige nu vil jeg ikke anbefale, at vi ophæver Claus Hjort Frederiksens immunitet, siger Pape, der tilføjer, at en enig folketingsgruppe har fulgt hans indstilling.

I forvejen har også Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Enhedslisten meldt ud, at de vil stemme imod. Tilsammen udgør partierne 89 mandater i Folketinget, og med den efterfølgende melding fra Orla Østerby når de op på de nødvendige 90 mandater.

Heftig kritik fra blå lejr

Op til De Konservatives udmelding har der i ugens løb været - endda ganske heftig - kritik fra blå lejr rettet mod De Konservative.

Efter at Pape blev orienteret om sagen mandag sagde han blandt andet, at "der er nogle meget store principper på spil her". Det blev tolket som om, at Pape indikerede et ja til at ophæve immuniteten. Men sådan endte det ikke.

- Jeg synes ikke, at det handler om politik. Det handler om, at vi skal vælge, hvor vi står i en sag, hvor uanset hvilket valg du træffer, så kan du ikke sige, at du har valgt det rigtige. Det kan man ikke sige i den her sag, siger Søren Pape Poulsen og pointerer flere gange, at diskussionen er fuld af dilemmaer.

Han vil nu tage processen i sagen om Claus Hjort Frederiksen op i Udvalget for Forretningsordenen.

- Den tredje vej og fremtidige vej i det her må og skal være, at Udvalget for Forretningsordenen finder en måde at drøfte de her sager, siger Søren Pape Poulsen.

Tesfaye afviser at dele oplysninger

Selv om et flertal freder Claus Hjort, fastslår justitsminister Mattias Tesfaye (S), at han ikke dele fortrolige oplysninger med folketingsmedlemmer.

Han vil derfor hurtigst muligt meddele Rigsadvokaten, at der ikke kan rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen, siger han torsdag på et samråd.

- Enten frigiver jeg nogle meget fortrolige oplysninger om statens sikkerhed over for hele Folketinget imod myndighedernes anbefaling. Ellers vil Claus Hjort fortsat have immunitet og dermed undgå at blive stillet for en dommer. Her vil jeg bare sige, at jeg klart vælger det sidste. Jeg har et ansvar for befolkningen og statens sikkerhed. Det er klart det vigtigste hensyn for mig, siger han.

Kan rejse tiltale efter næste valg

Hjort Frederiksen har for længe siden meddelt, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. Det finder senest sted 4. juni 2023. Derefter er Hjort Frederiksen ikke længere beskyttet af sin parlamentariske immunitet.

Sagen er derfor ikke afsluttet endnu. Rigsadvokaten kan sende sagen frem til Justitsministeriet igen, når Hjort Frederiksen ikke længere er folkevalgt.

I sager om eksempelvis statshemmeligheder er det ifølge loven altid justitsministeren, der træffer endelig afgørelse om tiltalerejsning.

Hjort Frederiksen mener ikke, at han har gjort noget forkert. Han siger selv, at sagen drejer sig om, at han har bekræftet et kabelsamarbejde mellem Danmark og USA. Det har medierne tidligere skrevet om. Men det var uden officiel bekræftelse af samarbejdet.

Sigtelsen omhandler en overtrædelse af straffelovens paragraf 109. Den drejer sig om læk af oplysninger om sager, "hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror". Strafferammen er fængsel i op til 12 år.

Ritzau / ak

Artiklen er løbende opdateret i løbet af formiddagen.