Regionernes regnskab for 2009 viser nu, at budgetoverskridelsen i sundhedsvæsenet i forhold til 2008 ligger på 1,1 procent. Antallet af behandlinger er i samme periode vokset med 10 procent, skriver administrerende direktør i Danske Regioner, Per Okkels i en økonomisk opsummering.
Der foreligger nu et samlet overblik over regnskabsresultatet for både drift og anlæg for 2009 for de fem regioner.
På sundhedsområdet var der budgetteret med et forbrug til drift på 91,3 mia. kr. De foreløbige regnskaber viser et samlet forbrug på 92,3 mia. kr. Dermed er der tale om et samlet merforbrug på 1,1 procent, svarende til 1,0 mia. kr.
Det blev pengene brugt til
Overskridelsen på den ekstra milliard er sket på grund af, at regionernes sygehuse har leveret væsentligt flere behandlinger i 2009, end der var afsat penge til i den årlige aftale med regeringen. I alt er der gennemført 10 procent flere behandlinger i 2009 end i 2008.
Det er især på kræftområdet, at der har været flere behandlinger. F.eks. er antallet af personer, der får en kræftbehandling, steget med over 10 procent. Antallet af operationer steg med 9 procent. Samtidig er antallet af strålebehandlinger steget med 17 procent, mens antallet af kemoterapibehandlinger steg med 8 procent.
De generelle ventelister er faldet, således at de nu på flere områder er lavere end før strejken i 2008.
Væksten er således i væsentligt omfang koncentreret på områder, der også landspolitisk har høj prioritet.
Desuden er der sket en stigning på ca. 3,2 procent i forhold til budgettet i praksissektoren. Det dækker over danskernes stigende forbrug hos praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter mv.
Der har også været en stigning i udgifterne til erstatning for patientskader på både de private og de offentlige sygehuse på i alt 115 mio. kr.
Efter afsluttede udbudsrunder i 2009 er udgifterne til patientbefordring (ambulancer mv.) steget med 111 mio. kr. mere end forventet fra 2008 til 2009.
Regionerne fik i løbet af 2009 lavere udgifter til medicintilskud end først antaget.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.