Flere unge fra storbyerne tager en ungdomsuddannelse

Det er unge fra yderområderne, der oftest tager en ungdomsuddannelse, inden de flytter til de større byer.

En stigende andel unge fra storbyerne tager en ungdomsuddannelse. Men det er stadig færre end i yderområderne, som dog ikke høster gevinsten, da mange af de unge efterfølgende flytter til de store byer, konkluderer Vive i en ny rapport.

Andelen af en ungdomsårgang, der tager en ungdomsuddannelse, stiger stille og roligt - fra cirka 81 pct. i 2008 til cirka 85 pct. i 2018. Både stigningen og andelen med en ungdomsuddannelse varierer imidlertid meget fra kommune til kommune. Der tegner sig et tydeligt billede af, at flere unge i det, som Vive kalder yderområderne, tager en ungdomsuddannelse, men sidenhen flytter fra hjemkommunen og sjældent vender tilbage til fødeegnen.

De unges flyttemønstre kan tydeligt aflæses på de to danmarkskort herunder. Begge kort viser, hvor mange af de 25-29 årige, der i 2018 har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Den eneste forskel på de to kort er, at de 25-29 årige på det ene kort er fordelt efter, hvor de bor i dag, mens de på det andet kort er fordelt efter, hvor de boede, da de var 15 år.

Universitetsbyerne er magneter

Den første kortfane viser, at det især er i de store universitetskommuner Aalborg, Aarhus, Odense og København, at der bor mange 25-29-årige med en ungdomsuddannelse. Derudover har kommunerne nord for København, omkring Roskilde samt et område i Midtjylland også relativt mange unge med en ungdomsuddannelse.

Billedet er et helt andet, når man ser på det andet kort over, hvor de unge med ungdomsuddannelse boede, da de var 15 år. Ud over unge med opvækst i kommunerne nord for København og Roskildeområdet er er det især unge fra Syd-, Midt-, Vest- og Nordjylland samt kystkommunerne på Fyn, der tager en ungdomsuddannelse. De fire store universitetskommuner ligger derimod relativt lavt, når vi ser på, hvor mange af deres egne 'indfødte' folkeskoleelever, der får en ungdomsuddannelse.

 

 

 

Kortene viser med tydelighed, at de store byer og ikke mindst universitetsbyerne virker som magneter på de unge i ungdomsårene.

De to landkort fortæller ikke noget om, hvilken ungdomsuddannelse den unge tager. Det kan tænkes, at unge med en erhvervsfaglig uddannelse er mindre tilbøjelige til at flytte, fordi det er muligt at finde uddannelse og praktikplads i lokalområdet, vurderer Vive. Omvendt vil unge med studentereksamen være mere tilbøjelige til at flytte væk fra kommuner uden videregående uddannelsesinstitutioner.

Størst stigning i store bykommuner

En bagvedliggende analyse viser, at det er blandt de unge med opvækst i de store bykommuner, at der har været den største stigning i ungdomsuddannelsesandelen over de sidste ti år. Det vil sige i kommuner, som er en del af hovedstadsområdet, eller hvor den største by har mere end 45.000 indbyggere. De store bykommuners 'efterslæb' er dermed blevet mindre. 

Kommunerne har ansvar for via ungdomsuddannelsesvejledningen og folkeskolen at ruste eleverne til en ungdomsuddannelse. På den måde er kommunerne en vigtig aktør i ungdomsuddannelsespolitikken. 

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at statistik over, hvor de unge bor i dag, skjuler, at en række yderkommuner ser ud til at være ganske gode til at få de unge til at tage en ungdomsuddannelse. Yderkommunerne høster blot ikke frugterne af indsatsen, da en stor del af de unge senere flytter til kommuner, hvor der er videregående uddannelser, flere jobmuligheder, og hvor det er mere attraktivt at være ung, skriver Vive.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt