Ældre færdigbehandlede patienter ligger på sygehusene i hovedstadsområdet og venter på en plejehjemsplads
24. SEP 2007 6.21
Tal fra region Hovedstaden dokumenterer et ømt hospitals-punkt, skriver Berlingske.
I februar 1989 lå der 145 færdigbehandlede ældre patienter på sygehusene i det daværende Frederiksborg Amt og ventede på, at deres hjemkommuner fik fremskaffet en plejehjemsplads til dem.
I sommeren 1998 lå der 170 færdigbehandlede patienter på hospitalerne i det daværende Hovedstadens Sygehusfælleskab og ventede på en ledig plejehjemsplads i Københavns eller Frederiksberg kommuner.
I de første seks måneder af 2007 lå i alt 1.784 patienter og ventede i kortere eller længere tid på en plads på et plejehjem i Nordsjælland, i København eller på Frederiksberg.
Sidstnævnte tal fremgår af en ny opførelse fra Region Hovedstaden, men som det ses, er problemet med færdigbehandlede patienter – et af velfærds-Danmarks ømmeste punkter – langt fra noget nyt fænomen.
Årti efter årti bliver der altså ved med at ligge ældre, færdigbehandlede patienter på sygehusene – hvilket først og fremmest er en helt urimelig belastning for de ældre, men som i tilgift også er en stærkt medvirkede årsag til de konstante problemer med overbelægninger på de hårdt pressede medicinske afdelinger.
Hvorfor det forholder sig sådan, fortoner sig i det uvisse – eller i gråzonerne mellem to store systemer, sygehusvæsenet og kommunerne, som har vist sig at have uhyre store problemer med at samarbejde om opgaverne.
Arbejdsdelingen synes ellers at være klar. Sygehusene modtager patienterne og udskriver dem, når de er færdigbehandlede med forslag til, hvad der kan være brug for af støtteforanstaltninger. Kommunerne står for at yde den relevante hjemmepleje eller skaffe en plads på et plejehjem, hvis de ældre ikke længere kan klare sig i eget hjem.
Men et eller flere steder i processen kan det altså gå galt, og det går altså galt igen og igen trods talrige forsøg på at rette op på problemerne.
F.eks. er der indført mulighed for at idømme kommunerne en slags bødestraf for ikke at være klar med de fornødne tilbud til de ældre. For hvert døgn, den ældre er indlagt unødigt, må kommunerne betale et beløb på flere tusinde kroner til sygehusene. I perioder har det hjulpet lidt på problemet, omend der også har været kritik af kommunerne for at spekulere i, at det er billigere at have en ældre liggende på sygehuset end at optage en plads på et plejehjem.
I Københavns Kommune har man haft aftaler med sygehusene om, at man højst har måttet have 50 færdigbehandlede patienter liggende ad gangen. Det øgede fokus har så ført til, at problemet i en periode er blevet reduceret – uden dog helt at forsvinde. Og efter en tid er tallet så småt begynde at stige igen – ikke mindst, da kommunen for nogle år siden var alt for hurtige til at indkassere den forventede gevinst ved et faldende antal ældre gennem en forhastet lukning af flere plejehjem.
I februar 1989 lå der 145 færdigbehandlede ældre patienter på sygehusene i det daværende Frederiksborg Amt og ventede på, at deres hjemkommuner fik fremskaffet en plejehjemsplads til dem.
I sommeren 1998 lå der 170 færdigbehandlede patienter på hospitalerne i det daværende Hovedstadens Sygehusfælleskab og ventede på en ledig plejehjemsplads i Københavns eller Frederiksberg kommuner.
I de første seks måneder af 2007 lå i alt 1.784 patienter og ventede i kortere eller længere tid på en plads på et plejehjem i Nordsjælland, i København eller på Frederiksberg.
Sidstnævnte tal fremgår af en ny opførelse fra Region Hovedstaden, men som det ses, er problemet med færdigbehandlede patienter – et af velfærds-Danmarks ømmeste punkter – langt fra noget nyt fænomen.
Årti efter årti bliver der altså ved med at ligge ældre, færdigbehandlede patienter på sygehusene – hvilket først og fremmest er en helt urimelig belastning for de ældre, men som i tilgift også er en stærkt medvirkede årsag til de konstante problemer med overbelægninger på de hårdt pressede medicinske afdelinger.
Hvorfor det forholder sig sådan, fortoner sig i det uvisse – eller i gråzonerne mellem to store systemer, sygehusvæsenet og kommunerne, som har vist sig at have uhyre store problemer med at samarbejde om opgaverne.
Arbejdsdelingen synes ellers at være klar. Sygehusene modtager patienterne og udskriver dem, når de er færdigbehandlede med forslag til, hvad der kan være brug for af støtteforanstaltninger. Kommunerne står for at yde den relevante hjemmepleje eller skaffe en plads på et plejehjem, hvis de ældre ikke længere kan klare sig i eget hjem.
Men et eller flere steder i processen kan det altså gå galt, og det går altså galt igen og igen trods talrige forsøg på at rette op på problemerne.
F.eks. er der indført mulighed for at idømme kommunerne en slags bødestraf for ikke at være klar med de fornødne tilbud til de ældre. For hvert døgn, den ældre er indlagt unødigt, må kommunerne betale et beløb på flere tusinde kroner til sygehusene. I perioder har det hjulpet lidt på problemet, omend der også har været kritik af kommunerne for at spekulere i, at det er billigere at have en ældre liggende på sygehuset end at optage en plads på et plejehjem.
I Københavns Kommune har man haft aftaler med sygehusene om, at man højst har måttet have 50 færdigbehandlede patienter liggende ad gangen. Det øgede fokus har så ført til, at problemet i en periode er blevet reduceret – uden dog helt at forsvinde. Og efter en tid er tallet så småt begynde at stige igen – ikke mindst, da kommunen for nogle år siden var alt for hurtige til at indkassere den forventede gevinst ved et faldende antal ældre gennem en forhastet lukning af flere plejehjem.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.