Konceptet om et lille boligområde med en række byggerier omkranset af fx både en frisør, et bageri, en købmand, en slags kulturhus og en tøjbutik, skyder op omkring i kommunerne. Områderne har den eneste forskel, at der kun bor demente. En række kommuner har således taget de såkaldte demenslandsbyer, som indrettes efter princippet om at skabe et trygt og genkendeligt miljø for demente, til sig.
Fredag indviede Aalborg Kommune fx Tornhøjhaven som den nyeste i rækken. Også i Svendborg, Randers og Hjørring kommuner er der anlagt de nye småbyer, mens foreløbig Odense, Herning, Esbjerg og Faxe kommuner også er på vej til at etablere en eller anden form for landsby for demente:
- Vores fornemmelse er, at omkring ti kommuner er i gang med eller har projekter om demenslandsbyer på tegnebrættet, siger uddannelsesleder Karen Tannebæk fra Nationalt Videnscenter for Demens.
I snit har 70 pct. af beboerne på plejecentrene i dag en eller anden form for demens, og mange steder bor de side om side med ældre, men ikke-demente borgere. Samtidig er antallet af borgere med demens på opadgående, og Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at knap 90.000 danskere nu lever med demens, mens tallet ventes at stige allerede i 2025 til 125.000.
Byg hellere fleksible boligområder
Kritikken af demenslandsbyerne har lydt, at byerne afskærmer de demente fra det omgivende samfund, og at det ikke nødvendigvis sikrer, at kommunerne løser opgaven med at pleje et stigende antal demente på en værdig måde, som det ellers er tiltænkt byerne.
- Det er tiltrængt, at de nye plejehjem tager hensyn til, at omkring 70 procent af beboerne på plejehjem i dag har demens, siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen, men han mener, at hypet omkring demenslandsbyer lakker mod enden.
- Det største problem med demenslandsbyer er, hvis man isolerer demente og skubber dem bort fra samfundet til et lukket sted. Der er mere perspektiv i at bygge fleksible boligområder, hvor mange forskellige typer mennesker og aldersgrupper kan bo sammen - også demente, siger han.
Han fremhæver Odense og Esbjerg som kommuner, der er i gang med mere fleksible løsninger, hvor de demente tænkes ind i nye byområder, hvor også andre borgergrupper skal bo. I Odense er OK-Fonden i gang med projektet 'Byen for Livet' til 700-800 mio. kr. Der skal bygges 350 nye boliger, hvor de 100 bliver plejehjemsboliger. Resten er til børnefamilier, seniorer og ungdomsboliger.
- Vi adskiller os fra andre projekter ved at lave en hel ny bydel med et så normalt samfund som overhovedet muligt, siger fondens administrerende direktør, Paul Erik Weidemann.
Den kommende bydel skal således zoneopdeles med et trygt område for mennesker med demens, og jo længere man kommer ud mod de omkringliggende veje, bliver det til en bydel, hvor andre mennesker kan bo. Sådan adskiller den sig fra de hidtidige demenslandsbyer. Esbjerg er ligeledes på trapperne med en seniorbydel, hvor et topmoderne plejecenter udgør centrum med plads til ældre uden demens.
- Det skal være en inkluderende bydel med en mangfoldighed af boliger og beboere, og hvor folk med demens kan blive i deres eget hjem og klare sig selv så længe som overhovedet muligt, siger han.
Ritzau / eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
