Kommunerne er blevet mere ihærdige med at prøve at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet, inden de får førtidspension
21. MAR 2007 13.57
Førtidspensionsreformen fra 2003 har ændret vejen til førtidspension, viser en netop offentliggjort analyse fra Ankestyrelsen. I dag forsøger kommunerne i højere grad end før reformen at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet, inden de får førtidspension.
Kommunerne afprøver nu arbejdsevnen hos flere af de borgere, som står på kanten af arbejdsmarkedet. Når der er alternativer til førtidspensionering, forsøger kommunerne med revalidering, fleksjob mv.
Gælder ikke for de mange psykiske syge
Afprøvning af arbejdsevnen for personer med psykiske lidelser bliver imidlertid ikke gennemført i tilstrækkeligt omfang, viser analysen.
De psykisk syge modtager forsat ofte langvarig passiv offentlig forsørgelse uden arbejdsprøvning, inden de bliver førtidspensioneret.
I dag har næsten halvdelen af de nye førtidspensionister en psykisk lidelse, hvilket er langt flere end tidligere.
Førtidspensionsreformen har således i højere grad haft betydning for personer med sygdomme i bevægeapparatet og andre fysiske sygdomme.
Sagsbehandlerne bliver efteruddannet
En grund til at flere nu bliver arbejdsprøvet, er at kommunerne kvalificerer sagsbehandlingen med bedre administrative retningslinjer og efteruddanner de kommunale sagsbehandlere.
Desuden er det nu mere udbredt, at virksomheds- og jobkonsulenter samarbejder med de kommunale sagsbehandlere om konkrete jobmuligheder på arbejdsmarkedet.
Analysen viser i øvrigt, at langt de fleste kommuner har målsætninger for beskæftigelsesindsatsen med fokus på tidlig indsats og færre sager
Desuden er der i to ud af tre kommuner er der - både før og efter kommunalreformen - fastsat mål for at nedbringe det langvarige sygefravær og antallet af borgere på kontanthjælp. Fokus er i 2007 øget på at få flere indvandrere i arbejde og på nye tiltag over for særlige grupper.
FAKTA om førtidspensionsreformen
Intentionerne med reformen er:
? At styrke den aktivrettede indsats
? At give personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, en forsørgelsesydelse, som kompenserer for den manglende arbejdsevne
? At styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen
? At få et mere enkelt og gennemskueligt førtidspensionssystem
? At opnå større sammenhæng i regelsættet om det rummelige arbejdsmarked og førtidspension
Førtidspensionsreformen trådte i kraft den 1. januar 2003.
(Foto: ZoofyTheJi)
Kommunerne afprøver nu arbejdsevnen hos flere af de borgere, som står på kanten af arbejdsmarkedet. Når der er alternativer til førtidspensionering, forsøger kommunerne med revalidering, fleksjob mv.
Gælder ikke for de mange psykiske syge
Afprøvning af arbejdsevnen for personer med psykiske lidelser bliver imidlertid ikke gennemført i tilstrækkeligt omfang, viser analysen.
De psykisk syge modtager forsat ofte langvarig passiv offentlig forsørgelse uden arbejdsprøvning, inden de bliver førtidspensioneret.
I dag har næsten halvdelen af de nye førtidspensionister en psykisk lidelse, hvilket er langt flere end tidligere.
Førtidspensionsreformen har således i højere grad haft betydning for personer med sygdomme i bevægeapparatet og andre fysiske sygdomme.
Sagsbehandlerne bliver efteruddannet
En grund til at flere nu bliver arbejdsprøvet, er at kommunerne kvalificerer sagsbehandlingen med bedre administrative retningslinjer og efteruddanner de kommunale sagsbehandlere.
Desuden er det nu mere udbredt, at virksomheds- og jobkonsulenter samarbejder med de kommunale sagsbehandlere om konkrete jobmuligheder på arbejdsmarkedet.
Analysen viser i øvrigt, at langt de fleste kommuner har målsætninger for beskæftigelsesindsatsen med fokus på tidlig indsats og færre sager
Desuden er der i to ud af tre kommuner er der - både før og efter kommunalreformen - fastsat mål for at nedbringe det langvarige sygefravær og antallet af borgere på kontanthjælp. Fokus er i 2007 øget på at få flere indvandrere i arbejde og på nye tiltag over for særlige grupper.
FAKTA om førtidspensionsreformen
Intentionerne med reformen er:
? At styrke den aktivrettede indsats
? At give personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, en forsørgelsesydelse, som kompenserer for den manglende arbejdsevne
? At styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen
? At få et mere enkelt og gennemskueligt førtidspensionssystem
? At opnå større sammenhæng i regelsættet om det rummelige arbejdsmarked og førtidspension
Førtidspensionsreformen trådte i kraft den 1. januar 2003.
(Foto: ZoofyTheJi)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
