dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hver 5. førtidspensionist arbejder

Førtidspensionister tjener mere end 250.000 ved siden af pensionen
23. MAR 2006 9.37
En stor del af førtidspensionisterne arbejder - selv om de officielt er uden erhvervsevne. Nogle tjener endda over 250.000 kr. om året. Samtidigt er der kun få sager, hvor førtidspensionister får frakendt pensionen, skriver Agenda, der udgives af Dansk Arbejdsgiverforening.

Et erhvervsevnetab på op mod 100 pct. er ikke altid en hindring for at arbejde. Knap hver femte førtidspensionist er aktiv på arbejdsmarkedet, og ni procent af disse - svarende til nær 4.000 personer - tjener mindst 100.000 kroner om året ved siden af pensionen.
En mindre gruppe, på omkring 650 personer, tjente i 2002 mindst 250.000 kroner, viser et studie fra Socialforskningsinstituttet (SFI), der offentliggøres i dag.

Socialminister Eva Kjer Hansen (V) finder det glædeligt, at en del førtidspensionister arbejder.
- Det ligger i forudsætningerne for førtidspensionen, at man skal kunne bruge sin resterende erhvervsevne, og at pensionen nedsættes på grund af indtægt. Hvis der er personer, som ikke opfylder betingelserne for førtidspension længere, skal pensionen selvfølgelig frakendes. Jeg ved, at kommunerne helt automatisk modtager besked, hvis der er pensionister med høje indtægter. Og kommunerne betaler selv 65 procent af førtidspensionen, så det er ikke incitament, de mangler. Undersøgelsens resultater må give kommunerne anledning til at sætte yderligere fokus på at kontrollere, om førtidspensionister med vedvarende høje indkomster opfylder betingelserne. cgt/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hver-5-foertidspensionist-arbejder

GDPR