AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Flere end 1.000 lærere står til fyring

Hver anden kommune planlægger at nedlægge lærerstillinger allerede i 2010. I over 80 procent af tilfældene er årsagen økonomiske problemer

Eleverne i folkeskolen må i det kommende skoleår formentlig se 1082 lærerstillinger forsvinde på landsbasis. En ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at hver anden kommune allerede i år har planer om at nedlægge lærerstillinger, fortæller foreningen.

83 procent af kommunerne angiver økonomiske problemer som grund til, at de skærer i lærerstanden.

Viborg er en af de ramte kommuner. På trods af et uændret elevtal reducerer Viborg kommune lærerstaben med 55 stillinger. Samtidig kræver et sparekrav på ca. 20 mio. kroner med helårsvirkning fra 2012 en yderligere reduktion på ca. 40 lærerstillinger.

- Min forventning er, at det elevtal, der ser ud til at være uændret, meget let kan ændre sig til en lille stigning. Jeg er meget forsigtig med ikke at overvurdere det, for hvis man skyder for højt, vil man blive trukket i ressourcer den 1. september i forhold det faktiske elevtal, siger Flemming Kjeldsen, formand for Viborg lærerkreds.

- Det er dybt problematisk, at vi bliver reduceret så voldsomt. Vi kommer nu ned på et så lavt serviceniveau, at vi er helt nede på bunden. Det vil helt klart gå ud over lærernes arbejdsmiljø og vores muligheder for at leve op til den kvalitet, vi synes, der skal være i folkeskolen, siger han.

Flemming Kjeldsen opridser et dystert billede af fremtiden for Viborgs skoler:

- Jeg tror, skolerne bliver tvunget til at fjerne enhver form for støttemulighed til for eksempel store klasser eller problematiske elevgrupper. Tilsvarende vil vi også være tvunget til at slå klasser sammen til temmelig store klasser med 26-28 elever. Det går ud over elevernes undervisning, og det er en forringelse af lærernes arbejdsmiljø, siger kredsformanden.

Regeringen har for nylig bebudet et krav om mindst 8.000 fyringer i den kommunale sektor. I dag torsdag mødes over 3.000 tillidsrepræsentanter fra 11 forskellige fagforeninger i Fredericia for at protestere mod nedskæringerne.

mou

Se undersøgelsen her

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flere-end-1-000-laerere-staar-til-fyring

GDPR
Flere end 1.000 lærere står til fyring