Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Foto: Colourbox

Flagskibsprojekt på 127 mio. til Kalundborg

Kalundborgs EU-kontor i Bruxelles har trukket et af EU's kæmpeprojekter til kommunen
25. MAJ 2012 14.45

KALUNDBORG: Det fireårige projekt har et budget på 127 mio. kr., handler om vand og er et af EU's store PPP projekter med Kalundborg Kommunes Cluster Biofuels Denmark (CBD) som én af i alt 19 partnere fra 9 lande.

CBD bliver ansvarlig for at opføre og drive et nyt anlæg, som skal stå i Kalundborg og lave forsøg med spildevandsrensning ved hjælp af mikroalger, solenergi, fiksering af CO2 og brug af overskudsvarme.

- At Kalundborg tiltrækker atter et demonstrationsanlæg indenfor bioraffinering er kun med til at understrege Kalundborgs betydning som center for test- og demonstrationsanlæg i Danmark, siger innovationschef i DONG Energy Charles Nielsen.

Verdensberømt industriel symbiose
Også på borgmesterkontoret i Kalundborg vækker projektet begejstring.

- Jeg glæder mig meget over, dels at EU har placeret et af sine kæmpe projekter i Kalundborg, og dels over at vi bliver testcenter for et af de mest lovende forskningsområder indenfor nye ressource- og energikilder, siger borgmester Martin Damm (V).

I forvejen har Kalundborg verdens største demonstrationsanlæg for 2. generation bioethanol samt et af de største forgasningsanlæg begge ved DONG Energy. Ligesom med de eksisterende anlæg vil også det nye algeanlæg blive placeret indenfor den verdensberømte industrielle symbiose i Kalundborg.

Projektet ledes af den tyske kemiindustris organisation DECHEMA. CBDs direkte andel af det store budget er på 10 mio. kr. og hertil kommer rådgivning for yderligere hen ved 10 mio. kr. fra de øvrige partnere i projektet.

Den officielle åbning af projektet finder sted i Kalundborg onsdag d. 30. maj.

tsp