dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Flere af landets beskyttelsesrum er ikke vedligeholdt gennem årene.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opfordring til kommunerne:
Fjern kun beskyttelsesrum i nødstilfælde

Mange beskyttelsesrum er ikke vedligeholdt og har i øjeblikket kun plads til 61 pct. af danskerne.
11. APR 2025 11.10

Der er i øjeblikket kun plads til 61 pct. af danskerne i landets beskyttelsesrum, efter flere er blevet nedlagt gennem årene. Det viser en opgørelse lavet Jyllands-Posten.

Men mange beskyttelsesrum har ikke været vedligeholdt i åresvis, og nu får kommunerne en løftet pegefinger, fordi de har ansvaret for beskyttelsesrum, skriver DR.

Styrelsen for Samfundsikkerhed har nemlig udsendt et brev til kommunerne, hvori der opfordres til, at kommunerne kun nedlægger beskyttelsesrum i nødstilfælde.

Dette var også en del af budskabet på pressemødet torsdag vedrørende trusselsbilledet mod Danmark, hvor beredskabsminister Torsten Shack Pedersen (V) også opfordrede kommunerne til at tænke sig godt om.

Denne udmelding blev også vendt i KL.

- Vi tænker os altid grundigt om. I en tid, som den vi lever i nu, er det nok med at tænke sig ekstra grundigt om. Det er jeg også helt overbevist om, at mine kollegaer rundt om i hele landet gør, siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL's Klima- og Miljøudvalg, og understreger, at han ikke har et indtryk af, at kommunerne lukker beskyttelsesrum uden en rigtig god grund.

SRS

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fjern-kun-beskyttelsesrum-i-noedstilfaelde

GDPR