dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fire tiltalt i sag om svindel i østjysk boligforening

Fire er tiltalt for mandatsvig for mere end 20 millioner kroner i en periode fra 2010 til 2020.
29. DEC 2023 13.07

AARHUS: Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har rejst tiltale mod fire mænd i sagen om omfattende svindel i den almene boligorganisation Østjysk Bolig. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De fire mænd - herunder en tidligere direktør i Østjysk Bolig - er tiltalt for at have begået mandatsvig for mere end 20 millioner kroner. Det er blandt andet sket ved at lade Østjysk Bolig betale for ydelser og genstande, som de tiltalte brugte til privat brug.

Det skal være sket i en periode fra 2010 til 2020.

- Det er alvorligt, når ansatte i en virksomhed uberettiget udnytter deres position til at opnå personlig vinding, siger advokaturchef Jacob Balsgaard i pressemeddelelsen fra politiet.

- Sagen er selvfølgelig opsigtsvækkende grundet beløbsstørrelsen og den omstændighed, at der er rejst tiltale for mandatsvig begået mod en almen boligorganisation.

Østjyllands Politi fik en anmeldelse om sagen i oktober 2020 og har siden efterforsket sagen, som skal behandles i Retten i Aarhus på endnu ukendte datoer.

- Der har ligget et stort arbejde i at få et overblik over sagens forhold, for der er tale om en stor og kompleks sag, som både har krævet en omfattende efterforskning og en grundig juridisk vurdering, siger Jacob Balsgaard.

- Retten har anmodet om at afsætte 15 dage til at behandle sagens beviser og vurdere på den omfangsrige tiltale. Det er selvfølgelig utilfredsstillende for alle parter, at der er gået så lang tid, men vi er tilfredse med, at vi nu har anklageskriftet klar, og så er det i sidste ende op til retten at vurdere de beviser, vi kommer til at fremlægge.

/ritzau/

Red: Ny version med tilføjelser om anklageskrift, samt ændringer gennem teksten kl. 17.00

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fire-tiltalt-i-sag-om-svindel-i-oestjysk-boligforening

GDPR