dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Lille trækfærge i nærheden af Lille Kattinge Sø vest for Roskilde.
Fjordlandet

Fire sjællandske turismesamarbejder tegner sig

13 ud af 17 kommuner med i foreløbigt fire samarbejder på det sjællandske turisme-landkort.
21. JUN 2019 9.00

SJÆLLAND: De 17 kommuner i Region Sjælland plus en tilløber er lige så stille ved at finde sammen i de nye såkaldte turismedestinationer.

Af dagsordenmaterialet fra KKR Sjælland - KommuneKontaktRådet - fremgår det, at der i sjællandsregionen tegner sig en organisering med fire større turisme/DMO-samarbejder. DMO står i denne sammenhæng for Destination Management Organisation. 

  • VisitLolland-Falster (Guldborgsund og Lolland)
  • Visit Sydsjælland-Møn (Vordingborg, Stevns, Faxe og Næstved)
  • Fjordlandet (Lejre, Roskilde, Holbæk og Frederikssund)
  • En kommende sammensmeltning af Visit Vestsjælland (Sorø, Slagelse, Kalundborg) og Visit Odsherred (Odsherred)

I Fjordlandet er her nævnt Frederikssund, som i parantes bemærket hører hjemme i Region Hovedstaden.

Udover de fire nævnte turismesamarbejder finder man stadig kommunerne Ringsted, Køge, Solrød og Greve, der ifølge KKR-materialet endnu ikke har fundet sammen med nogen.

Det fremgår af dagsordenen, at 'der indtrykket, at konsolideringsprocessen går smidigt, og at der stadig er bevægelse i landskabet'.

  • De nye destinationer kommer til verden på baggrund af den lov om erhvervsfremme, som blev vedtaget den 12. december 2018.
  • Turismeindsatsen skal i 2020 samles i 15-25 destinationsselskaber på landsplan, hvor der i dag er omkring 80 selskaber.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fire-sjaellandske-turismesamarbejder-tegner-sig

GDPR