Dansk Folkeparti i Aarhus har som ny spidskandidat valgt Thomas Kastrup Christensen, som er jurastuderende. DF fik valgt et enkelt mandat i Aarhus ved KV21, Jakob Søgaard Clausen, men han meldte sig ud året efter og er nu danmarksdemokrat, så partiet har ingen i byrådet for øjeblikket.
I Brøndby har Dansk Folkeparti valgt en ny spidskandidat i den anden ende af aldersskalaen. Det er Poul Gaardbo, som er født i 1950, tidligere bokser og ansat af boksepromotor Mogens Palle og nu frivillig for partiet på Christiansborg.
Partiet fik valgt et enkelt mandat ved KV21, som gik til Tom Bech Fredriksen. Senere fik partiet tilgang af Allan Orland, som var valgt for Nye Borgerlige, men han forlod partiet igen for et par uger siden og genopstiller ikke, oplyste han til Sjællandske Nyheder.
I Dragør har Moderaterne valgt Lisbeth Dam Larsen som spidskandidat, skriver Dragør Nyt. Hun blev valgt til byrådet for Socialdemokratiet, men forlod partiet i 2023 og skiftede til Moderaterne, som hun nu repræsenterer.
I Jammerbugt har SF valgt lærer Charlotte Holst Høybye som ny spidskandidat, skriver TV2 Nord. Partiet har i øjeblikket et byrådsmedlem i kommunen, nemlig Frank Kudahl Østergaard, men han ønsker ikke at genopstille.
I Assens har Enhedslisten genvalgt Kaj Alstrup som spidskandidat, skriver Fyens Stiftstidende. Han sidder i byrådet på partiets eneste mandat.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.