Fælles opråb:
Fire jyske vækstkommuner vil have ny reform af kringlet udligningssystem

Der er noget grundlæggende galt med udligningssystemet. Det mener borgmestrene i Favrskov, Hedensted, Holstebro og Rebild, som i en fælles pressemeddelelse selv kalder sig "driftige, jyske vækstkommuner", og netop har fremlagt deres sag for Folketingets Indenrigsudvalg.

Borgmestrene vil have udligningssystemet, der hvert år omfordeler et stort milliardbeløb blandt kommunerne, taget op til revision. Systemet skal være mere transparent, og fordelingen af midlerne skal rettes til.  
 
De fire kommuner ligner på mange måder hinanden. Med høj vækst, høj beskæftigelse og lave udgifter til drift, administration og anlæg. Kommunerne klarer sig godt, men får paradoksalt nok mere og mere vanskeligt ved at få budgetterne til at hænge sammen og dermed yde den velfærd, som borgerne forventer og har krav på.

Udfordringerne skyldes i høj grad udligningsreformen. Reformen reducerer kommunernes finansieringsgrundlag, som består af skatter, tilskud og udligning mere og mere over tid, uden at udgifterne på lovbestemte områder følger med ned. Det er et stort problem, fordi de fire kommuner i forvejen er blandt de kommuner med det laveste finansieringsgrundlag pr. borger i Danmark og derfor må skære i den øvrige service til børn og ældre.

Udviklingen er stærkt bekymrende, mener borgmester i Favrskov, Lars Storgaard (K):

- Der er noget galt med den måde, systemet er skruet sammen på. Virkeligheden er den, at vi får færre og færre penge at gøre godt med sammenlignet med gennemsnittet af danske kommuner. Men vores udgifter er jo de samme og ofte også højere, fordi vi er vækstkommuner med stigende befolkningstal, og fordi vi skal drive ældrepleje og skoler mv. i et større geografisk område end mange andre. Det betyder ringere velfærd for borgerne i vores kommuner, og det værste er, at vi faktisk ikke helt kan forklare, hvorfor det sker, for udligningssystemet er i dag så komplekst og kringlet, at ingen kan gennemskue det. Det synes vi er et demokratisk problem.

I Favrskov betyder udviklingen for eksempel, at kommunen i 2024 har over 70 mio. kr. mindre at gøre godt med end i 2020, hvis man sammenligner med en gennemsnitlig dansk kommune. Og den udvikling ser ud til at fortsætte så langt øjet rækker, så tallet i 2027 vil være vokset til knap 120 mio. kr. En tilsvarende udvikling ses i de øvrige kommuner. 
 
Udligningens størrelse afhænger af et beregnet udgiftsbehov pr. borger. Jo lavere udgiftsbehov, jo færre midler modtager eller beholder kommunerne. Her er de fire kommuner på niveau med for eksempel Gentofte og Frederiksberg – og blandt de allerlaveste i Danmark – selvom der er stor forskel på, hvad det koster at drive for eksempel ældrepleje og skolevæsen i kommunerne. Forskellen i driftsomkostninger skyldes blandt andet, at de jyske kommuner har anderledes geografi og demografi.

Socioøkonomiske faktorer skævvrider

En analyse udarbejdet af økonomiske eksperter peger på, at det er uhensigtsmæssigheder i de såkaldte socioøkonomiske faktorer, der giver systemet slagside. Det går særligt ud over mindre kommuner med særlige karakteristika, som for eksempel en relativ lav andel af almene boliger, effektiv beskæftigelsesindsats og befolkningstilvækst, som giver udslag i et unaturligt lavt beregnet udgiftsbehov.

Det oplever man blandt andet i Hedensted, hvor udligningssystemet gør det til en underskudsforretning at få folk ind på arbejdsmarkedet. Hedensted-borgmester Ole Vind (V) forklarer:

- Vi kunne for nylig fejre, at vi er den kommune i Danmark, som er bedst til at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i små- og fleksjob. Det er rigtigt godt for den enkelte borger. Det er rigtig godt for samfundet og virksomheder, som mangler arbejdskraft, men virkeligheden er bare, at det er en underskudsforretning for kommunekassen. Hver gang vi får en borger i job nogle timer om ugen, så koster det op mod 200.000 kr. i udligning om året, fordi borgeren så betragtes som værende i fuld beskæftigelse. Det betyder, at indsatsen koster os et betydeligt millionbeløb hvert år og faktisk ikke kan betale sig. Det kan simpelthen ikke være rigtigt.     

Behov for en reform

I Holstebro bakker borgmester H.C. Østerby (S) op om, at udligningssystemet skal revideres og trænger til transparens:

- Holstebro Kommune har høj beskæftigelse, lave serviceudgifter på børnepasning, skoler og ældre. Alligevel skal byrådet hvert år skære i servicen på netop disse områder. Vi kan se, at vores finansiering stille og roligt udhules for hvert år der går. De stigende udgifter til overførselsindkomster og det specialiserede område bliver slet ikke kompenseret i udligningssystemet. Derfor bliver vi nødt til at skære i den kommunale service – også selv om vi ligger under landsgennemsnittet.
 
Mens mange andre kommuners indtægter fra udligningsordningen ligger stabilt og giver markant bedre forudsætninger for at sikre velfærd og en stabil økonomi, har alle fire kommuner oplevet en betydelig nedgang i finansieringsgrundlaget siden 2007.

Derfor foreslår de fire borgmestre, at der kommer nye øjne på ordningen, så der sikres transparens og rimelighed omkring, hvordan midlerne fordeles.

Borgmester i Rebild Jesper Greth (V) forklarer:

- Vi mener, det er uholdbart, at udvalgte grupper af kommuner bliver hårdere ramt end andre. For det betyder jo, at borgerne i vores kommuner over tid vil få en markant ringere velfærd end andre, og så fungerer systemet jo ikke efter hensigten. Derfor er det bydende nødvendigt, at der bliver rettet op på systemets skævheder. Vi foreslår, at datakvalitet og metoder inden for især de socioøkonomiske faktorer bliver gået igennem med en tættekam, så det udgiftsbehov, der indgår i omfordeling af penge mellem kommunerne, også kommer til at afspejle de reelle udgifter, som kommunerne har. Det er ikke tilfældet nu, viser vores analyser, og derfor kan vi ikke tilbyde samme serviceniveau som andre kommuner med samme skatteprocent. Vi mener derfor, der burde nedsættes et uvildigt udvalg, som kan supplere arbejdet med at sikre et rimeligt og gennemskueligt udligningssystem.

ka