Finansministeriets regnemaskine er blevet fintunet

Når Finansministeriet mandag har kunnet fortælle, at det såkaldte finanspolitiske råderum er opjusteret med 58 milliarder kroner, så handler det ikke kun om den positive økonomiske udvikling, som Danmark befinder sig i.

Det er også et resultat af, at den model, der benyttes til at beregne råderummet, er blevet opdateret og forbedret, så den gerne skulle ramme bedre plet.

Det forklarer Martin Kirk Bonde, der er projektchef hos Dream-gruppen, som vedligeholder den økonomiske model ved navn Makro, der nu og fremover vil blive brugt til beregningerne.

Her har man kigget i maskinrummet og sammenlignet med data fra virkeligheden for at se, om man kunne skærpe modellens evne til at se ind i fremtiden.

Aktie- og selskabsskat

Det har betydet, at der er foretaget en række justeringer, og særligt to af disse har haft betydning for opjusteringen af råderummet og for den ekstra budgetbuffer på 58 milliarder kroner, som beregningerne har åbenbaret.

- Det har vist sig, at danskerne i mange år har købt flere aktier, end den gamle model forudsatte, og derfor har den undervurderet statens indtægter på aktiebeskatning. På samme måde har selskabsskatterne også konsekvent overgået prognoserne, og derfor har vi også justeret modellen på det punkt, siger Martin Kirk Bonde.

Endelig har modellen også indeholdt et skøn for normalbeskæftigelsen, som konsekvent har været for lavt. Det er også rettet til.

- På den måde har vi nu en model, som efter min vurdering er bedre til at forudsige økonomiens udvikling, end man tidligere har været i stand til. Omvendt skal man også huske, at beregningerne af råderummet hviler på nogle grundlæggende antagelser, som Finansministeriet fodrer modellen med. Hvis de ikke holder, vil beregningerne heller ikke gøre det, siger Martin Kirk Bonde.

Udenlandsk arbejdskraft

Han nævner selv tilgangen af udenlandsk arbejdskraft som en faktor, der har udviklet sig langt mere positivt end forudset, og som derfor har medvirket til de hyppige opjusteringer af råderummet, vi har set de senere år.

Omvendt er det også et område, hvor en pludselig tilbagegang vil kunne påvirke råderummet i negativ retning, fordi der så forsvinder en række skatteindtægter.

Det finanspolitiske råderum er en beregning af statsfinansernes udvikling på mellemlang sigt, hvilket vil sige de kommende fem-ti år. Det er et pejlemærke til politikerne på Christiansborg, som de kan bruge, når de tilrettelægger den økonomiske politik.

/ritzau/