
ODENSE: Finansloven sender 1.1 mia.kr. til Odense Letbane. Det står klart efter de netop afsluttede finansforhandlinger. Dermed kan Odense Letbane være klar i 2020, hvor det nye sygehus åbner.
Odense Letbane er rygraden i den plan, som skal vende udviklingen i byen. På linje med København og Aarhus får Odense dermed en letbane, som samtidig bliver et vigtigt element i timemodellen, når passagerer skal til og fra banegården i Odense.
- Det er en historisk dag for Odense! Investeringen i Odense Letbane er den største statslige infrastrukturinvestering i Odense siden staten etablerede motorvejen i 80'erne. Det bliver ikke meget større, siger borgmester Anker Boye (S).
2.000 lokale job
- Investeringen viser med al tydelighed, at det er opbakning til den plan, vi har lagt for byens udvikling. Vi udvikler vores by for at skabe arbejdspladser. Det gør, at vi får råd til velfærd. Alene letbanen skaber 2.000 jobs i Odense mens den anlægges, siger Anker Boye.
I 2020 vil mere end 60.000 studerende, patienter og pårørende have deres daglige gang i området omkring SDU og det nye universitetshospital. Letbanen er nødvendig for at sikre en effektiv transport til og fra området.
- Letbanen er nødvendig for Odense. Med letbanen kan vi let og effektivt få de 60.000 patienter, pårørende og studerende til og fra området omkring det nye OUH. Uden en letbane ville det være kaos. Det ville kræve, at vi skulle indsætte dobbelt så mange busser og syv gange så mange biler i døgnet, siger Anker Boye.
I aftalen afsættes der 1.1 mia.kr. i statsligt tilskud til anlæg af en ny letbane i Odense i perionden 2015-2020. De samlede anlægsinvesteringer udgør i alt 2,4 mia. kr.
Fakta
- I aftalen afsættes der 1.1 mia. kr. til Odense Letbane. De samlede anlægsinvsteringer er ca. 2.4 mia.kr. Med 100 mio.kr. fra Region Syddanmark og de resterende midler fra Odense Kommune er finansieringen nu på plads.
- Odense Letbane etableres fra 2016-2020. Dermed er letbanen klar, når nyt OUH åbner.
- I 2020 vil der være: 35.600 passagerer om dagen / 1 mio. passager om måneden / 11 mio. passagerer om året
- 26 stationer i alt, fra Tarup i nord til Hjallese i syd
- 14 km spor
- Afgang hvert 10. minut fra alle stationer
- Sammenhæng til busnet, regionaltog og intercitytog
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.