
Danske og udenlandske eksperter og kommunens borgere er de seneste måneder kommet med input til den fælles identitet, der kan binde hele kommunen sammen.
Sammen med Rambøll og Realdania har Aabenraa Kommune undersøgt de fem gamle kommuner for at finde de fælles elementer, der binder egnen - og dermed den nye kommune sammen.
- Der er nu opstillet fire versioner, der alle kan blive markante fyrtårne for Aabenraa Kommune. Fælles for dem er, at de er unikke for området, og således ikke noget, der er eller uden videre kan kopieres andre steder i landet. Der er tale om nogle spændende visioner, der kan blive ret konkrete, og samtidig knytter de vores kommune sammen med kyststrækningen og vores smukke landskaber, siger borgmester Tove Larsen (S).
De fire visioner:
? Pier-by ? fremhæver kysten, den dybe fjord, livlig handelsby og den maritime historie. En Pier-by kendes fra udlandet, hvor de findes i mange forskellige udgaver, lige fra prominente gangbroer til hele bydele, mens andre har forlystelser og cafeer. En af ideerne er også at bygge en flydende ø ude i fjorden, hvor der kan være restauranter og kajpladser til husbåde.
? Gateway E45 ? Transportens betydning, fra hærvej til motorvej. Konkret foreslås her et velkomstcenter.
? Landskab i forandring ? vest for motorvejen bl.a. med netværk af byer og råstofindvinding. Her foreslås konkret et hestesportscenter.
? Vi er Aabenraa ? udvikling af netværket internt i kommunen. Her foreslås f.eks. en filmtrilogi
De fire visioner er nu lagt frem for byrådet, der skal vurdere, om der skal arbejdes videre med disse visioner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.