
Fem borgmestre i Region Sjælland advarer nu om, at lokale TUBA-tilbud til unge fra familier med misbrug kan forsvinde, efter at organisationen ikke har fået del i statslige midler. I et fælles brev til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) samt finansminister Nicolai Wammen (S) beder de om en løsning. Det skriver TV2 ØST. Der er tale om Christina Krzyrosiak Hansen (S) i Holbæk, Martin Damm (V) i Kalundborg, Knud Vincents (V) i Slagelse, Carsten Rasmussen (S) i Næstved samt Mikael Smed (S) i Vordingborg.
- Vi vil derfor udtrykke vores undren og bekymring over, at TUBA nu er lukningstruet i regionen. Ligesom vi vil opfordre til, at Regeringen og Folketinget finder midler til, at TUBA alligevel kan fortsætte sit tilbud til de 14-24-årige for statslige midler, skriver de videre, skriver borgmestrene bl.a.
Hvis der ikke findes finansiering, risikerer fem ud af syv TUBA-afdelinger i Region Sjælland at lukke fra 1. januar 2026. Det vil berøre unge i bl.a. Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Næstved og Vordingborg.
Det er ikke første gang, ministeren modtager et bekymringsbrev om sagen. Også regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S) har tidligere henvendt sig.
- Jeg er bekymret over, at sårbare børn og unge i Region Sjælland risikerer at miste et vigtigt behandlingstilbud, som TUBA i årevis har stået for, skrev Trine Birk Andersen i et skriftligt citat til TV2 ØST. Hun forklarer i samme ombæring, at bekymringen særligt bunder i, at Region Sjælland er en region med særlige geografiske og sundhedsmæssige udfordringer.
SF’s socialordfører Astrid Carøe har også stillet spørgsmål til socialministeren om sagen, og samtidig har det lokalvalgte folketingsmedlem Rasmus Horn Langhoff (S) også meldt ind i debatten.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.