dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Den 54-årige Holger Spangsberg Kristiansen rykker fra Jammerbugt til Faxe.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Faxe fandt sin nye kommunaldirektør i Jammerbugt

Kommunen har valgt en profil med særlig erfaring inden for bosætning og erhvervsudvikling.

FAXE: Den 54-årige Holger Spangsberg Kristiansen bliver ny kommunaldirektør i Faxe Kommune fra 1. november, har et enigt byråd på et ekstraordinært byrådsmøde besluttet, oplyser kommunen.

Han kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Jammerbugt, hvor han har været ansat siden 2019. Forud for det var han kommunaldirektør i Gribskov i ca. fire år.

- Holger Spangsberg Kristiansen har ikke mindst erfaring inden for arbejdet med bosætning og erhvervsudvikling. Begge indsatsområder er kæmpe potentialer for Faxe Kommune med blandt andet Femern Bælt-forbindelsen og Rønnede/Næstved-motorvejen i syne i relativt nær fremtid, siger borgmester Ole Vive (V). 

Som tidligere teknisk direktør i Fredericia Kommune har Holger Spangsberg Kristiansen i samarbejde med Realdania udviklet byudviklingsplanen for Kanalbyen i Fredericia, og i sit nuværende virke er han involveret i et by- og erhvervsudviklingsprojekt i Aabybro.

Holger Spangsberg har en lederuddannelse fra CBS og en lederuddannelse i strategisk byledelse. Derudover er han uddannet cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet.

Den nye kommunaldirektør bor lige nu i Aalborg, men sætter jagten ind på en bolig på Sjælland.

SRS/dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/faxe-fandt-sin-nye-kommunaldirektoer-i-jammerbugt

GDPR