dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Favrskov på kant med kommunalfuldmagten

Statsforvaltningen siger nej til at lade kommunen garantere for en række leasingaftaler, som Favrskov Forsyning A/S ville overtage efter at have udskilt sine aktiviteter

Af Knud Abildtrup

FAVRSKOV: Favrskov Kommune må ikke stille garanti for Favrskov Forsyning A/S's betalingsforpligtelser for en række leasingaftaler, som forsyningsvirksomheden har overtaget i forbindelse med udskillelse af sine aktiviteter, har Statsforvaltninge Midtjylland nu afgjort.

Det gælder også fremtidige aftaler om leasing af driftsmateriel. I vandsektorloven er der ikke hjemmel til den type garantier - og også kommunalfuldmagten gør dem umulige.

Garantierne skulle stilles, da virksomheden ville udskille spildevands- og affaldsaktiviteter til selvstændige selskaber og samtidig opretholde serviceselskabet Favrskov Forsyning A/S.

Leasingaftalerne gjaldt fem biler og en såkaldt wisetrap - en rottefælde.

Det fremgår af afgørelsen, at en kommune godt kan garantere for lån til finansiering af et vandselskabs investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand og ved kloakering og rensningsanlæg i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen.

Men altså ikke, når det gælder leasingaftaler til driftmateriel.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/favrskov-paa-kant-med-kommunalfuldmagten

GDPR