dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

'Fast hånd på rattet' i Kalundborgs budget

KORT NYT
24. SEP 2015 10.12

KALUNDBORG: Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Radikale og SF står bag Kalundborg Kommunes budget for 2016. Enhedslisten er ikke med i budgetforliget, der således omfatter 25 af 27 mandater og repræsenterer en i økonomisk henseende 'fast hånd på rattet', som budgetflertallet udtrykker det, og som dækker over, at kassebeholdningen styrkes med lige knap 14 mio. kr., at der afdrages 10 mio. kr. på gammel gæld, og at skatten holdes i ro.

Budgttet rummer også effektiviseringer for knap 40 mio. kr. i 2016 stigende til lige godt 60 mio. kr. i 2019. På den måde er der skaffet penge til blandt andet at hæve ældreområdet med 10 mio. kr. årligt og at løfte voksen- og handicapområdet med 5,7 mio. kr. årligt. Der bliver også fx ekstra 20 pædagogtimer ugentligt til mindre institutioner, så pædagogdækningen rækker til hele åbningstiden. Endelig har nogle kommunale enheder over adskillige år akkumuleret et merforbrug, som der nu bruges små 29 mio. kr. på at nulstille.

På anlægssiden er hovedudgifterne en ny station øst i Kalundborg, hvoraf kommunens andel udgør omkring 9 mio. kr. over fireårsperioden, og en skolerenovering hvor der på grund af PCB-renovering er brug for ekstra 7,5 mio. kr. så arbejdet kan gøres færdigt.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fast-haand-paa-rattet-i-kalundborgs-budget

GDPR