Farum opgiver geotermi efter otte års arbejde

Farum Fjernvarme leverer geotermi-koncessionen tilbage til Energistyrelsen.
10. AUG 2020 15.05

FURESØ: Otte års arbejde med geotermi bliver nu skrinlagt af Farum Fjernvarme, der sender sin koncession tilbage til Energistyrelsen.

'Selvom Farum Fjernvarme nok så gerne ville arbejde videre med planerne om at skaffe forbrugerne miljøvenlig geotermisk varme fra undergrunden, så bliver planerne skrinlagt, da de ikke kan gennemføres uden et forsvarligt sikkerhedsnet til dækning af uforudsete forhold i processen,' lyder det fra selskabet.

'Der er ikke i Danmark politisk vilje/eller gennemslagskraft til at etablere realistiske rammer for processen. Derfor returnerer vi vore koncessions-rettigheder til Energistyrelsen,' lyder det videre.

Resultaterne peger på, at der er et godt potentiale for at producere geotermisk varme fra undergrunden i området, men der er usikkerhed forbundet med undergrundens beskaffenhed og driftsforholdene.

Farum Fjernvarme vil dog fortsat følge med i udviklingen og erfaringerne fra geotermiens udbredelse og følge de politiske forhold. I tilfælde af ændrede rammevilkår, som muliggør en sikker etablering af geotermisk anlæg, kan der foretages en revurdering, og eventuel genansøgning kan komme på tale.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev