Seks kommuner, der har flerårige samarbejdsaftaler med firmaet Falck Jobservice om at reducere kommunernes udgifter til sygedagpenge, har sparet 75 millioner kroner fra 2009 til 2010 på at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere. Det skriver Fagbladet 3F.
Men samtidig ender flere på understøttelse i alle seks kommuner, når sygedagpengene stopper. Flest i Horsens med en stigning på 36 pct. De øvrige kommuner er Assens, Herning, Hjørring, Holbæk og Kolding.
I fem ud af de seks kommuner kommer færre sygedagpengemodtagere videre i job. Størst fald er i Assens Kommune med 17 pct. færre i job.
jos