Fagfolk: Energiø kan udløse tocifret milliardunderskud

Energiøen i Nordsøen, som bliver danmarkshistoriens største anlægsprojekt med en pris på 210 mia. kr., kan ende med et stort tocifret milliardunderskud. Det vurderer flere fagfolk ifølge Finans, Jyllands-Postens erhvervsmedie.

Den kunstige ø skal ligge 80 kilometer ude i Nordsøen, og på sigt skal kapaciteten kunne udvides fra 3 til 10 GW. Det er nok til at forsyne ti mio. husstande med strøm.

Energistyrelsen har ikke en beregning af den samlede økonomi for den færdige energiø, men ifølge Finans henviser styrelsen til en notits fra juni 2020. Ifølge den vil indtægterne fra den grønne strøm sikre et overskud på 13 mia. kr. over en levetid på 30 år.

Men det tal er urealistisk, siger Jan Bentzen til Finans. Han er lektor på Aarhus Universitet med speciale i samfundsøkonomiske analyser.

Diskonteringsrenten er stridspunktet

Jan Bentzen har samlet tal fra Energistyrelsens mange rapporter og lavet sine egne beregninger. Han estimerer, at første etape på 3 GW vil give et underskud på 12-21 mia. kr.

Det fuldt udbyggede anlæg på 10 GW står til et underskud på 48-77 mia. kr., vurderer han.

Den afgørende forskel i beregningerne er diskonteringsrenten, som ifølge Finans er det afkastkrav, som private investorer skal have for at finansiere projektet. Jan Bentzen regner på henholdsvis seks og otte pct. Energistyrelsen regner med fire pct.

Det er ikke realistisk, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, til mediet.

- Hvorfor skulle pensionskasser sætte penge i det her projekt med et afkast på fire pct., hvis de kan få det dobbelte på vindmøller i andre lande, lyder det.

Han siger, at de positive elementer er så store med øen, at et betydeligt underskud kan forsvares. Det kræver dog realistiske estimater, lyder det.

Frede Hvelplund, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, efterspørger mere detaljerede beregninger af indtægter og af, hvordan man kommer af med strømmen.

Styrelse: Indtægter overses

Energistyrelsen afviser over for Finans kritikken af, at man ikke regner grundigt på indtægtssiden.

Styrelsen står fast på beregningen i notitsen fra juni 2020. Det gælder også afkastkravet på fire pct.

Desuden mener styrelsen, at Jan Bentzen overser nogle indtægter i sine beregninger.

Ritzau