dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Færre til folkemøde i år - og ikke med fly

KORT NYT
27. JAN 2017 13.55

HELSINGØR: Et enigt økonomiudvalg i Helsingør Kommune har lagt loft over byrådsmedlemmernes deltagelse i Folkemødet på kommunens regning, skriver Frederiksborg Amts Avis. Fra og med i år hedder det ét byrådsmedlem pr. parti/liste, deltagere derudover må selv betale.

Foruden antalsbegrænsningen er det også besluttet at transporten fremover skal ske med tog, færge og bus mod tidligere fly - et andet tiltag der også har stort besparelsespotentiale. Hvis der i år fx sendes et byrådsmedlem fra hvert parti og tre embedsmænd af sted, i alt 11 personer, så vil transporten kunne klares for samlet cirka 7.700 kr., mens det sidste år kostede 51.000 kr. at have 11 byrådsmedlemmer og syv embedsmænd med fly.

Inklusiv ophold nåede regningen fra sidste års folkemøde op lige på små 180.000 kr., næsten tre gange så meget som der blev brugt to år tidligere i 2014. De stærkt stigende udgifter skyldes blandt andet voldsomt stigende priser på næsten alt på Bornholm i folkemødeugen.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/faerre-til-folkemode-i-ar-nobr-og-nobr-ikke-med-fly

GDPR