
FAABORG-MIDTFYN: I december blev Faaborg-Midtfyn Kommune og FOA enige om indholdet af en ny forhåndsaftale. Nu er det sidste formalia også forhandlet på plads, og forhåndsaftalen er underskrevet af begge parter. Aftalen er gældende fra 1. januar 2020.
Direktør Siggi W. Kristoffersen er glad for aftalen, og for at den nu endegyldigt er på plads.
- Jeg er rigtig glad for, at vi er blevet enige med FOA om en aftale, som giver vores dagplejere en rettighed til kompetenceudvikling. Det betyder, at de nu får ret til løbende at udvikle sig fagligt og holde sig opdaterede inden for deres fag. Det er ret unikt, at det er med i en forhåndsaftale, og det er noget, som vil komme både dagplejerne og børnene til gode, siger Siggi W. Kristoffersen.
Han forklarer, at retten til løbende kompetenceudvikling har været afgørende for Faaborg-Midtfyn Kommune i forhandlingerne med FOA.
- Vores fokus i forhandlingerne har været at styrke den enkelte dagplejer og dermed også dagplejen som et fortsat godt tilbud til vores børn. Mange forældre i Faaborg-Midtfyn vælger dagplejen som deres førstevalg, når de skal skrive deres børn op til pasning. Denne aftale er med til at sikre, at vores dagpleje bliver ved med at være et attraktivt tilbud for forældrene.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.