
Helsingør er en af de kommuner, hvor EL har to pladser - og hvor en politiker ved KV17 blandede sig i top fem. Det er pædagog Allan Berg Mortensen, der ifølge sn.dk er genvalgt som spids på en liste med seks kandidater.
Han kom på top fem-listen med 696 personlige stemmer efter borgmester Benedikte Kiær (K) med 6.679, daværende S-spids Henrik Møller med 2.431, Marlene Harpsøe (DF) med 814 og Jan Ryberg fra Lokaldemokraterne med 782. Ny S-spids er i øvrigt Claus Christoffersen.
Allan Berg Mortensen har været EL-spids siden KV09, da han afløste Jørgen Bodilsen, der nu også er i byrådet. Det er EL's mål for alt i verden at få væltet Benedikte Kiær (K) og få hende afløst af en borgmester fra rød blok. Derfor er partiet gået i valgforbund med S og SF.
I forvejen er der en stor borgerlig valgalliance mellem K-V-DF-LA-NB og en mindre midter-alliance bestående af R og ALT.
I Guldborgsund er byrådsmedlem Bente Lerche-Thomsen EL-spids igen, oplyser Folketidende. Hun sidder i en enmandsgruppe stiller op til en tredje byrådsperiode. Ved KV17 var EL i valgforbund med SF og ALT - sidstnævnte kom ikke ind og har siden søgt sammen med Guldborgsundlisten, der med John Brædder i spidsen har borgmesterposten, samt V og K.
I Varde er Lene Falgreen ny EL-spids, oplyser JydskeVestkysten. Hun afløser som sådan Arne Callesen, der sad i byrådet fra 2014-2017, hvorefter partiet ikke kom ind. Sammen med SF bryder EL nu ud af et valgforbund, hvor også S og R var med - og hvor der ikke blev noget til de to mindste, der ville have fået en enkelt plads, hvis de havde stået sammen - alene.
Varde har Erik Buhl (V) som siddende borgmester og Mads Sørensen som ny V-spids.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.