ESBJERG: Siden torsdag den 28. januar har Dagtilbuds 14 'minibusser' til transport af børn holdt stille, idet de ikke opfylder nye EU-bestemmelser vedrørende sikkerhedsseler, oplyser kommunen.
En inspektør fra Færdselsstyrelsens Bilteknisk afdeling har inspiceret busserne, og Færdselsstyrelsen bekræfter, at de monterede H-seler ikke opfylder bestemmelserne, samt at regler om antallet af siddepladser og regler om sikkerhedsudstyr for børn også strider mod de gældende bestemmelser.
Færdselsstyrelsen er kommet med to forslag til lovliggørelse. Fælles for begge løsninger er, at passagerantallet skal nedsættes.
Det ene løsningsforslag går på, at 'minibusserne' reetableres med originale sæder og sikkerhedsseler, således at personantallet ikke overstiger ni personer inkl. fører.
Derudover skal der anvendes særligt sikkerhedsudstyr for børn (autostol, selepude), tilpasset barnets højde og vægt. Det andet løsningsforslag indebærer, at busserne indrettes med fremadvendende multisæder, som kan benyttes af både børn og voksne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.