ESBJERG: Esbjerg Kommunes Dagtilbud er onsdag d. 27. januar blevet vidende om, at 14 busser, der anvendes til at transportere omkring 190 børn til udflyttergrupperne, ikke længere opfylder gældende lovgivning i forhold til EU-reglerne om godkendte sikkerhedsseler til børn, oplyser kommunen.
- Jeg har derfor besluttet, at Dagtilbud straks fra torsdag morgen ophører med at transportere børn i vore busser, og at vi samtidig søger at etablere en transportløsning med lokale vognmænd, fortæller dagtilbudschef Karin Christensen, der håber, at der er en brugbar løsning allerede fra mandag.
Dagtilbud benytter udflytterbaser - en succes, som har bragt Esbjerg på det pædagogiske Danmarkskort - og ønsker at fortsætte med disse naturbørnehaver trods transportudfordringerne.
Busserne er indrettet som personbiler - og modellen har hidtil været godkendt af færdselspolitiet.
I november 2009 rettede et forældrepar kritik af bussernes indretning - og ikke mindst sikkerhedsselerne. Nu er vilkårene belyst - og de nuværende sikkerhedsseler er ikke længere lovlige efter gældende EU-regler.
- Vores busser skal muligvis reetableres, så de fremover kun kan medtage otte passagerer og med sikkerhedsudstyr efter EU-reglerne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.