
ESBJERG: Esbjerg Kommune forsøger at lokke unge til byen ved at invitere dem til byens nye festival, Suset. Det siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) til DR.
- Suset er en af de store strategiske satsninger, når det kommer til kulturoplevelser, siger han. Navne som Nik og Jay, Andreas Odbjerg og Medina kommer blandt andet til at optræde på scenen på Esbjerg Havn.
Som et ekstra incitament for at få unge mennesker til byen kan man få en ven gratis med til festivalen som medlem af Business Esbjerg, der er et lokalt erhvervsråd med knap 1.000 medlemmer, der arbejder for at fremme erhvervslivet i Esbjerg og Fanø kommuner.
Byrådsmedlemmer og kommunale direktører i Esbjerg kan komme gratis ind til byens nye festival. Det er dog en frynsegode, som professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing tidligere har vurderet næppe er lovligt.
Jesper Frost Rasmussen afviser den kritik og mener, at hele formålet med de gratis billetter er, at politikere og direktører får mulighed for at høre mere om en stor kommunal satsning.
Suset løber af stablen for første gang den 16. og 17. august.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.