ESBJERG: Det var ikke fordi, Esbjerg Kommune ikke var opmærksom på, at der ikke må reklameres for private virksomheder på den kommunale Facebook-side, for den opmærksomhed var der.
Men en omtale af et nyt street-food-initiativ fra unge-byrådet i Esbjerg fik alligevel en omtale i form af en kort lykønskning, en konkurrence og et link til en video - og den går ikke, lyder det i en udtalelse fra det kommunale tilsyn under Ankestyrelsen.
En borger havde henvendt sig til kommunen, der derefter har tjekket, hvordan tilsynet i denne forbindelse ser på reglerne om kommunalfuldmagten, der skal forhindre konkurrenceforvridning.
I sin fremstilling af sagen oplyser kommunen, at ideen til Street Food Esbjerg kom fra et ungebyråd, hvis aktiviteter løbende blev beskrevet på den kommunale Facebook-side. Det var således i den konkrete situation ikke muligt overhovedet at omtale ungebyrådet uden også at nævne Street Food Esbjerg.
Det har ikke været kommunens intention at reklamere for bestemte virksomheder, og der var ingen betaling for omtalen, fremgår det.
Af tilsynets svar fremgår det dog lakonisk, at det pågældende omtale af madmarkedet ikke nævner ungebyrådet - og kan derfor ikke komme til anden konklusion, end at opslaget fremhæver de pågældende virksomheder på bekostning af andre, og dermed er kommunen i konflikt med kommunalfuldmagten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.