Af Knud Abildtrup
- Det er helt i min ånd, siger Odense-borgmester Anker Boye om beslutningen fra hans bestyrelseskollega, Erik Nielsen, Rødovre, der i går meddelte, at han alligevel ikke stillede op som formand for KL.
- Jeg havde jo anbefalet Jan Trøjborg fra starten, da jeg meddelte, at jeg ikke selv stillede mig til rådighed for formandsposten, siger Boye - stadig næstformand og tidligere formand for KL.
- Det er også min klare overbevisning, at der fra starten har været bred opbakning i partiet til Jan, og det har Erik så nu taget konsekvensen af.
- Det vidner om at Erik er en holdspiller, der er med på det bedste for KL. Det er alt i alt en god udvikling og en god melding, og Eriks kompetencer får vi fint brug for som udvalgsformand i KL - der er gjort klar til ham.
Erik Nielsen er i dag formand for KL's udvalg for Erhverv og Arbejdsmarked.
Fire nuværende udvalgsformænd, Jens Stenbæk (V), Jørn Sørensen (R), Henning Jensen (S) og Tove Larsen (S) holder helt i KL-bestyrelsen.
Michael Ziegler (K) er også udvalgsformand og fortsætter i bestyrelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.