Erhvervsuddannelser er mest for unge mænd i kystkommuner
Størstedelen, der har søgt en erhvervsuddannelse i år, er mænd. Der tegner sig et meget tydeligt demografisk mønster i tallene over, hvor mange unge, der har søgt en erhvervsuddannelse i år. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Lidt mere end dobbelt så mange drenge som piger ønsker at starte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen: i alt 9.543 drenge mod 3.886 piger. Og kigger man nærmere på, hvad drengene og pigerne ønsker at beskæftige sig med under uddannelsen, tegner fordelingen også et særligt mønster.
Drengene søger især mod hovedområdet 'teknologi, byggeri og transport', hvor over halvdelen af dem ønsker at starte. Det er dog det mindst populære valg blandt pigerne, hvor kun hver tiende ønsker at starte på drengenes mest populære hovedområde. Lidt under halvdelen af pigerne ønsker til gengæld at starte med hovedområdet 'omsorg, sundhed og pægagogik', hvor kun 15 pct. af drengene ønsker at starte.
Ja tak på øerne, nej tak i hovedstaden
Kigger man på den geografiske fordeling, viser det sig, at de unge på øerne og i udkantskommuner gerne vil tage en erhvervsuddannelse, mens de slet ikke higer efter det i storbyerne og i kommuner centreret omkring København.
På Samsø vil knap halvdelen af de unge, 46 pct., tage en erhvervsuddannelse. På Langeland gælder det 35 pct. og på Læsø en tredjedel af kommunens unge. Lige omkring de 30 pct. ligger også kommunerne Ærø, Odsherred, Kalundborg, Vesthimmerland, Morsø, Jammerbugt, Vejen og Nordfyn.
I den modsatte ende af skalaen ligger Gentofte Kommune, hvor kun tre pct. af de unge ønsker at tage en erhvervsuddannelse. Generelt er det en i række nordsjællandske og hovedstadskommuner, at kun omkring hver 10. unge vil have en erhvervsuddannelse: Det gælder Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Frederiksberg, Allerød, Furesø, Fredensborg og København kommuner.
Kigger man tilbage til 2017, hvor tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet tidligst kan trækkes fra, er mønstret stort set det samme.
