Erhvervsmand tilbyder købt sygehus til corona-patienter

KORT NYT17. MAR 2020 10.03
TEMA: Corona

SYDDANMARK / ESBJERG / VARDE: Hvis Sydvestjysk Sygehus Esbjerg får behov for det, står det tidligere Hjertecenter Vardes i dag tomme bygninger til disposition for patienter og sundhedspersonale - kvit og frit, skriver JydskeVestkysten.

Avisen erfarer, at Esbjerg-erhvervsmanden Ejgil Egsgaard, der sidste år erhvervede bygningerne via sit personlige holdingselskab, som konsekvens af coronakrisen har tilbudt at stille lokalerne til rådighed for Region Syddanmark eller Varde Kommunes sundhedssektor.

Ejgil Egsgaard er manden bag den landsdækkende sikringskoncern, Telesikring, og han og hans familie har siden købet haft planer om at omdanne den 5.309 etagekvadratmeter store ejendom på den 32.444 kvadratmeter store grund til et kombineret sundhedscenter og hotel.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt