SAMSØ: Uden overhovedet at stemme om det godkendte Samsø Kommunalbestyrelse næste års budget ved andenbehandlingen forleden. Budgettets indhold blev allerede før førstebehandlingen handlet af på to budgetseminarer, og det er papirerne herfra, der udgør det nu vedtagne budgetforslag.
Andenbehandlingen varede under ni minutter af kommunalbestyrelsesmødet,. Der var end ikke tekniske ændringsforslag, og alle tog stort set kun ordet for at sige, at de ikke ville gentage sig selv fra førstebehandlingen.
Den nemme håndtering af budgetlægningen skyldes, at Samsø i vidt omfang er forskånet for de samme problemer, som andre kommuner døjer med. Borgmester Marcel Meijer (S) fortalte, hvordan han på et borgmestermøde var den eneste, der havde rakt en finger i vejret, da forsamlingen blev spurgt om der var nogen kommuner, der ikke havde problemer. "Jeg måtte undskylde bagefter for at have ødelagt den dårlige stemning", tilføjede han under nogen moro.
Partierne bag budgettet er Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og SF.
Se referatet af kommunabestyrelsens andenbehandling.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.