dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Ninna Hedeager Olsen.
Københavns Kommune.

Enhedslisten klar med københavnerholdet til KV17

Morten Kabells afløser bliver Ninna Hedeager Olsen. Først på fjerdepladsen en kandidat med mere end en enkelt valgperiode bag sig
13. MAR 2017 9.02

KØBENHAVN:  Teknik- og miljøborgmester Morten Kabells afløser som københavnsk spidskandidat for Enhedslisten ved KV17 bliver borgerrepræsentant siden KV13, Ninna Hedeager Olsen, har en lokal generalforsamling i partiet afgjort. Kabell falder for Enhedslistens rotationsprincip og vil nu efter eget udsagn have 'et rigtigt arbejde', siger han til Berlingske.

- Det bliver en kæmpe stor opgave – og det er med kæmpe ærefrygt, at jeg overtager opgaven, siger Ninna Hedeager Olsen til TV2 Lorry om sin nye rolle. Hun understreger dog at Enhedslisten er 'et kollektivt parti' og at 'politikken er den samme' trods personskiftet. 

Nummer to på EL-listen er borgerrepræsentant Ulrik Kohl, der også blev valgt første gang ved KV13 og som desuden gør sig bemærket ved i 2009 at være dømt for terrorstøtte, da Fighters + Lovers sendte penge til den colombianske organisation FARC og den palæstinensiske organisation PFLP, begge organisationer der er på terrorlisterne i både USA og EU.

Også nummer tre listen er en borgerrepræsentant siden KV13, nemlig Charlotte Lund. Først som nummer fire kommer en kandidat med mere end en enkelt periode bag sig i Københavns Borgerrepræsentation, Rikke Lauritzen der blev valgt første gang ved KV05.

De to næste er debutanter, nummer fem Gorm Gunnarsen og nummer seks Gyda Heding, der allerede i weekenden kom under beskydning for udtalelser om forståelse for hærværksepisoderne i forbindelse med demonstrationen på tiårsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Enhedslisten er siden KV13 næststørste gruppe i borgerrepræsentationen med 11 mandater, en næsten-fordobling i forhold til foregående valgperiode.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/enhedslisten-klar-med-kobenhavnerholdet-til-kv17

GDPR