FREDENSBORG: En konflikt i Enhedslisten får nu byrådsmedlemmet Henriette Brandt Pedersen til at melde sig ud af sit parti, oplyser hun ifølge sn.dk. Hun fortsætter som løsgænger resten af byrådsperioden.
Dermed oplever Fredensborg Byråd sit femte partiskifte i valgperioden - tre af dem dog foretaget af samme person, idet et skifte fra Venstre til Liberal Alliancen gik over perioder som først løsgænger og dernæst repræsentant for den lokale liste Frie Liberale. Men mens LA har tredoblet sin repræsentation, har Enhedslisten nu mistet sin, idet Henriette Brandt Pedersen sad på partiets eneste mandat.
Hun vil dog ifølge eget udsagn forsat arbejde og kæmpe for partiets mærkesager og 'ønsker alt godt for Enhedslisten i den kommende valgkamp. Hun siger også at hun vil savne 'mange af' partifællerne, men åbenbart ikke dem alle.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.