
Potentielle folketingskandidater har hele næste uge til at tænke sig grundigt om, inden de stiller op. Deadline er først næste søndag, oplyser Indenrigsministeriet.
Man kan enten stille op for et af de otte partier, der blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2007, og som automatisk er opstillingsberettigede, eller for Kristendemokraterne, der også er opstillingsberettiget. Nye partier kan dog nå at anmelde sig frem til kl. 12 femten dage før valget. Endelig kan man stille op som kandidat uden for partierne.
Kandidater, der ønsker at stille op til folketingsvalget den 15. september 2011, skal senest være anmeldt søndag den 4. september 2011 kl. 12. Kandidater, som anmelder deres opstilling efter denne frist, vil ikke kunne stå på stemmesedlerne til det kommende folketingsvalg.
Anmeldelser om opstilling skal indleveres på skrift til statsforvaltningen i vedkommendes storkreds. Kandidater, der stiller op i opstillingskredse i Bornholms Storkreds, skal dog indlevere deres kandidatanmeldelse til formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune.
De partier, der blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg og fortsat er repræsenteret i Folketinget, er automatisk opstillingsberettigede til det kommende valg. Det gælder følgende partier:
A. Socialdemokratiet
B. Radikale Venstre
C. Det Konservative Folkeparti
F. SF - Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti
Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne
Desuden er K. Kristendemokraterne blevet opstillingsberettiget til folketingsvalget ved partianmeldelse den 13. april 2010.
Kandidater, der ønsker at opstille uden for partierne, skal sammen med kandidatanmeldelsen indlevere underskrifter fra mindst 150 og højst 200 stillere i den opstillingskreds, hvor kandidaten stiller op.
krn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.