dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Betændt byrådsklima:
Endnu en spids trækker sig fra valgkampen i Randers

Louise Brown, spidskandidat for LA, trækker sig fra KV21  med begrundelse i dårligt arbejdsmiljø i både byråd og embedsværk i kommunen.

RANDERS: Sidst i juli mistede Venstre sin spidskandidat i Randers, Christian Brøns, der pegede på en "usund kultur" i byrådet og i kommunen. Nu gælder det yderligere en spids, Louise Brown fra LA, der ikke i dag er i byrådet.

- Jeg ved godt, at tidspunktet er dårligt, men jeg kan simpelthen ikke længere se mig selv i byrådet. De sidste par uger har budt på møder og oplevelser, der decideret har chokeret mig. Jeg vil ikke være en del af et byråd, der ikke tager ansvar eller åbner munden, når det er nødvendigt, men i stedet lurpasser af frygt for, at grimme historier skal blive lækket om dem senere, udtaler hun via en pressemeddelelse.

Brown uddyber sin beslutning: ”Denne kultur ændrer sig ikke, før der er velvilje til at gøre det fra mere end bare én person, og det er ikke det, jeg ser. Jeg ser et byråd, der holder mund i samlet flok, ikke forsvarer deres embedsmænd, men bare ser til mens et medlem kan få lov at skabe sig vildt og tovligt uden, det får konsekvenser. Min oplevelse er, at jeg vil komme til at stå helt alene med min vilje til at forandre tingene, og godt nok er jeg stærk, men jeg må simpelthen bare indrømme, at jeg her ser mig slået. Det er ikke noget for mig."

Brown stiller fortsat op til regionsrådet, mens Louise Hellmund rykker op på listen som spids.

ka