dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
S-spids i Vejen Jørgen Thøgersen har sagt sit job op for at kaste sig ind i valgkampen.
Søren Gylling, Ritzau Scanpix

Endnu en spids gør sig fri fra job op til KV21

Følg de seneste KV21-nyheder om socialdemokratiske spidskandidater og valgforbund med S-deltagelse.
20. JUL 2021 9.57

Der er nok at se til i en kommunal valgkamp, og så meget, at det for spidskandidater i de store oppositionspartier er en seriøs overvejelse værd at skaffe sig tid fra det civile job til det politiske i den periode.

I Viborg så man i foråret K-spidsen og tidligere borgmester Torsten Nielsen time sit salg af sine virksomheder af hensyn til valgkampen, og senest sørgede den nye S-spids Mads Panny for at tage orlov fra sit job som gymnasielærer af samme grund. 

Nu har Pannys partifælle i Vejen, Jørgen Thøgersen, også fået ryddet kalenderen op til valget i november. Ifølge JydskeVestkysten har han sagt sit arbejde på Jobcenteret i Esbjerg op. I forvejen bruger han omkring 37 timer ugentligt på politik, siger han, der er formand for Udvalget for sundhed, kultur og fritid.

Thøgersen er S-spids for tredje valg i træk i Vejen, hvor borgmesteren siden sammenlægningen i 2007, Egon Fræhr (V) stopper. Morten Thorøe er ny V-spids og K-spids er Frank Schmidt-Hansen, der med 1.529 fik næstflest stemmer efter Fræhr og foran Thøgersen med 1.410. 

I Lyngby-Taarbæk er der nu udpeget S-spids - og det blev den samme som de tre foregående valg: Viceborgmester Simon Pihl Sørensen, der med 1.581 fik næstflest personlige stemmer ved KV17 - efter borgmester Sofia Osmani (K) med 7.147 - og før Sigurd Agersnap (SF) med 1.114, tidligere borgmester Søren P. Rasmussen (V) med 994 og Bodil Kornbek (S) med 836. Ny V-spids er Christine Dal.

Den 54-årige formand for byplanudvalget har været medlem af kommunalbestyrelsen siden 1990. I 31 år. Og mener - selv om han var tæt på at bukke under for det, han omtaler som en voldsomt forrået debattone - at der stadig er ting, han vil gøre noget ved.

Socialdemokratiet er i endnu en række kommuner gået i valgforbund, først i to kommuner, hvor partiet har borgmesterposten. I Horsens, hvor Peter Sørensen er borgmester, går S nu sammen med SF og EL, oplyser Østbirk Avis. Ved KV17 var S sammen med SF og R, og det betød 13, en og nul mandater til de tre. EL fik et mandat med hjælp fra ALT, der ikke kom ind.

I Randers, hvor Torben Hansen er borgmester, er der nu anmeldt valgforbund mellem S og SF, oplyser Randers Amtsavis. De to partier var også i alliance ved KV17, dengang også med ALT, der nu er valgt fra. Det valg gav 13, et og nul mandater til de tre.

I Rebild er der radikal borgmester - Leon Sebbelin - og også her er der nye alliancer på venstre fløj. S er gået sammen med Den Sociale Fællesliste, oplyser ligeher.nu. Sidst var S sammen med SF og ALT, hvilket kun gav pladser til S - nemlig fem. Den Sociale Fællesliste var dengang sammen med EL, og det betød henholdsvis fire og nul pladser. Fælleslisten har nu to pladser tilbage efter en del turbulens. 

I Kalundborg er der V-borgmester - Martin Damm - og her er der nu anmeldt valgforbund mellem fire partier - S, SF, EL og Demokratisk Fællesliste, oplyser sn.dk. Ved KV17 var de tre landsdækkende partier også sammen og fik otte, en og en plads ud af det. Demokratisk Fællesliste er i byrådet i dag repræsenteret af den tidligere DF'er Gert Larsen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/endnu-en-spids-goer-sig-fri-fra-job-op-til-kv21

GDPR